Indlæg...

Tina Klausen
fortæller om den indre bevidsthed,
som førte til hendes lille datters velsignelse og indvielse i den ny tids ånd!

Tina Klausen

I flere tusinde år, er kvindens historie på Jorden fyldt med undertrykkelse. Denne u-balance mellem den maskuline og feminine energi var kvinden ganske vist selv med til at skabe, da det var kvinden, der med sin enorme skaberkraft udviklede en stor trang i egoet, til at få mere og mere magt.
Dette bragte kaos med sig, så derfor blev der lukket ned for forbindelsen mellem hjertet og hjernen. Det var også på dette tidspunkt, mennesket nu skulle udvikles via dualiteternes verden, fordi dette brud mellem hjerte og hjerne var en yderligere spaltning/seperation fra Faderens kærlighed. Derfor har mange mennesker den oplevelse af at være afskåret fra Faderens kærlighed, og kan derved let komme til at føle ensomhed.

Rent teknisk havde mennesket inden spaltningen 12 samlede DNA-strenge, og bruddet betød, at i tiden derefter og indtil nu, har mennesket kun haft 2 samlede DNA-strenge. Disse kan samles igen ved at udvikle ånden, og derved udvikle og samle krop og ånd i det fysiske legeme.Når dette sker, bliver mennesket igen multidimensionelt i sin bevidsthed.

Jorden er et levende væsen, der også vil udvikles, og komme højere op i svingningsfrekvenser. Når man øger svingningsfrekvensen via sin udvikling, opløser man spaltninger og kommer derved tættere på universets Kilde, Faderen.
Jorden har valgt at øge sin svingningsfrekvens, fra at leve i 3. dimension til at leve i 4.-5. dimension. Dette vil Jorden gøre mens den stadig har levende væsener til at bebo sig, men det kræver, at de væsener også udvikler sig og øger deres svingningsfrekvenser. Tiden vi lever i nu, er tiden, hvor der gradvist bliver skruet mere og mere op for svingningsfrekvensen.

Det har den betydning, at når noget øger sin frekvens, kommer de "ting" med en lavere svingningsfrekvens op til overfladen, og skal bearbejdes, før det er muligt, at en  frekvens kan øges.
De svingninger, der f.eks. eksisterer i 3. dimension, eksisterer ikke i 4.-5. dimenson, for der er man det længere i sin udvikling, og dér starter en ny udviklingsproces.

Jorden og de levende væsener der bebor den, har gennem tiden opbygget en virkelighed der hører sig til den 3. dimensions tid, hvor svingningsfrekvensen også hører sig til 3. dimension. Her tænker jeg  f.eks. på gamle traditioner, såsom forskellige religioner, indvielser osv., der passer til det udviklingsniveau, som alle i den tid har passet til. Da Jorden og alt levende der hører til den, nu øger sin svingningsfrekvens, og er på vej til at starte sin udvikling i en anden dimension, er den nødt til at frigøre sig fra gamle bindinger. Herunder de bindinger der fastholder den i at blive i 3. dimension.
Derfor er det en vigtig udviklingsproces, hele tiden at være opmærksom på, at alting skal fornyes ved at bryde gamle mønstre og opbygge nye traditioner.

Èt af disse mønstre vedrører også barnedåb. I den sammenhæng tænker jeg på den kristne kirkes barnedåb. Den kristne barnedåb værner om den kristne kirke- og herunder også Jesus, samt Jesu korsfæstelse og opstandelse. Når man gennemgår en en kristen barnedåb, siger man på barnets vegne ja til den kristne tro, indtil barnet bliver gammelt nok til selv at bekræfte det ved konfirmationen. Ifølge den kristne tro, bliver barnet først ved dåben inviteret til at blive en del af Guds rige, og til at kalde Gud for Far.

Da man korsfæstede Jesus, skete der mange underfundige ting, bla. at Kristus´ hjerteblod skulle vise mennesket hjertets vej, men også endnu en spaltning fra Faderen, og der blev derved lagt en binding ind i de kristne tilhængere, der på de u-bevidste planer gjorde dem splittede. Dvs. man endnu mere levede i dualiteternes verden, med Gud over mennesket og mennesket under Gud. Det vil igen sige...styret af dualiteter/splitttelse.


I den ny tidsalder skal mennesker være ansvarsbevidste universelle medborgere der har respekt for altings væren, og ved at træde en spaltning tilbage mod Faderen, universets Kilde, når man dertil i udviklingen, hvor dualiteterne ophører.
Her er man ikke længere underlagt Gud, men er en del af Gud/Faderen/Altet. Man er ikke længere Gudsfrygtig, Gud er ikke længere noget udenfor én selv, noget uopnåeligt, kun for de specielt udvalgte.
Mennesket er i sandhed skabt i Guds billede.

Når man døber et barn i de gamle bindinger, er man med til at sænke hastigheden i Jordens udvikling - og derved også sin egen, og man er med til at fastholde menneskeheden i at leve i dualiteternes verden.
 Så længe mennesket fastholder at korsfæste Jesus, så længe frasiger man sin ansvarsbevidsthed, og u-bevidstheden i illusionernes verden.

Ved at lade et barn døbe i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn uden de gamle bindinger, hylder man barnets liv som ansvarsbevidst universel medborger.


Dette er en kort beskrivelse af min virkelighed og overbevisning.


I al kærlighed til mit barn,
hylder jeg dig Silke Mary Klausen.
Gid Solen må skinne i dit hjerte-
og på din vej tilbage til din herkomst!




Skrevet af Silkes mor, Tina Klausen 

Tina og Lars - Forældre til Silke...