Bevidstheden om...

Det nye menneske og den gyldne vej!


Mange mennesker skal i disse år finde deres indre skaberkraft, og derved møde og face de opgaver de på et højere bevidsthedsplan af sig selv, har besluttet at udføre for Jordens evolution og derved også deres egen udvikling. Dvs. den dybere årsag til at inkarnere ind i denne virkelighed, nu mere og mere åbenbarer sig.
Nu begynder mange ting at give mening - følelseslegemet begynder at træde i karakter, og personligheden og egoet er nu for manges vedkommende, ved at være så trænet, at opgaverne for "Planen for Jorden", og alle de dimensioner og planer der hører Jorden til, kan udføres mere bevidst.

Det personlige liv og det åndelige/spirituelle liv kan ikke længere skilles ad. Vi begynder at opleve os selv som "hele" mennesker ved langsomt at ophæve dualiteterne i dyremenneskets bevidsthed, viden og kærligheds-opfattelse. Vi vil opleve, at hjerne og hjerte smelter sammen til én bevidsthed, og det fører til et gigantisk kvantespring i vores oplevelse af personligheden. De 2 sider af menneskets bevidsthed har i lange tider været delt, som et symbol på separationen fra det guddommelige og illusionen om det guddommelige.

Jo mere vi "samles", jo mere kan vi få øje på de illusioner vi i lange tider har levet i. Slørene vi langsomt blive trukket væk, eller rettere - smelte som en tågedis væk fra vores øjne og bevidsthed. Vi vil opdage hvor store dele af det vi tidligere identificerede os med, var illusioner. Vi vil især opdage, og gen-opdage flere og flere sandheder om kærlighedens væsen. Vi vil med fryd i hjertet og et smil om munden, erkende, at det vi mente var kærlighed....nok var det, men i en noget begrænset og tåget version.

I praksis betyder dette, at vi ved at LEVE livet, deltage med alt hvad vi er og har af viden og kærlighed, - være tilstede i og ære alle følelser og tanker, i alle livets forhold, vil være de åndelige væsener vi i hjertet ved vi er, og som vi kommer til at forfine mere og mere i den ny tidsalder.


Mange er i skille-inkarnationer, hvor de fra Sjælsplanet har besluttet -
at finde ind til den identitets-følelse, som endelig sørger for at personlighedens lys tændes, og at personligheden er i balance i det fysiske liv.

Meget skal gøres - og for at det kan ske, må vi hjælpe hinanden med at være vågne i bevidstheden!

Mange opgaver skal udføres for Jorden og solsystemet. Mange af opgaverne er energiarbejde, som enten udføres af mennesker, som samler sig om dem, eller af enkeltpersoner. Der bliver udført energiopgaver i Jordens aura og udenfor auraen. Der bliver justeret rundt om på Jorden, for at ny og forædlet kærligheds-bevidsthed kan indføre den balance der skal til, for at det nye fundament kan blive solidt opbygget...

Megen af den viden som blev ført ind på Jorden for tusinder af år siden, skal nu aktiveres så den bliver til gavn for hele menneskeheden - viden som i tidligere tider blev skjult for det kollektive menneske. Viden man kun så fragmenter af, og som blev betegnet esoterisk viden -
- men også ny viden strømmer hertil fra den universelle Essens. Ny viden bliver også bragt ind på Jorden af alle de væsener fra forskellige universelle virkeligheder, som er inkarneret ind som mennesker på vores Jord. Mange af dem er bærere af den impuls der skaber tidsaldre, og mange af dem er bærere af den kosmiske kærligheds-bevidsthed.



I vores galakse, Mælkevejen er der mange sorte huller, indtil nu kendes der ca. 20 stk., samt det mega store massive i midten af galaksen. Det er 4 millioner gange tungere end vores sol.