*** En fortælling om et vidunderligt barn ***

**Lærke**

Lærke er mit barnebarn og hendes mor er min datter
...hun blev født den 11. februar 2008 kl. 21.44...

Der er en stor glæde i mit hjerte ved at fortælle om Lærke.
En lang historie går forud for hendes fødsel.
Hendes mor og far besluttede at hun skulle undfanges i deres kærlighed, fordi hendes far pludselig fik konstateret en alvorlig sygdom, og så skulle Lærke være deres fælles kærlighedsgave til hinanden. 

Da Sandra blev gravid med Lærke-skatten,
syntes hun og Dan, at alt var perfekt.
Sandra var til nakkefold-scanning i uge 14, hvilket i regelen er 2 uger for sent. Lægerne målte hendes nakkefold MEGET for stor, og ville derfor tilbyde Sandra en fostervandsprøve, som man ellers ikke gør på grund af risikoen for abort. Lægerne talte om risiko for Downs syndrom, eller andre fysiske ting. De var chokerede og bange for resultatet af denne prøve, og de ventede 7 dage på svar...sikke 7 dage. De fik brev og alt viste sig at være helt som det skulle være. De var simpelthen så lettede over at vente et lille "normalt" barn og oven i købet en lille pige, som prøven også viste.

Men så en dag var var Sandra, Dan og jeg i Århus på shopping-tur. Sandra fik meget ondt i maven og vi valgte at de skulle køre omkring vagtlægen, når de kom hjem, for at blive tjekket. Lægen syntes, at Sandra skulle tage på fødegangen for at tjekke op på de kraftige pluk-veer. Her syntes alt fint, men de ville beholde Sandra der natten over til observation. Lægen spurgte, om Sandra havde fået foretaget den rutinemæssige hjerte-scanning på Skejby sygehus, man foretager, når nakkefolden er for stor!!....
Til deres store overraskelse havde ingen af dem hørt noget som helst om, at den fandtes.

Sandra kom så til Skejby, Lærkes hjerte blev scannet og endnu en gang var alt normalt.....og de var glade. Til slut i scanningen opdagede lægen, at hun har en ophobning af væske ved kanten af højre lunge. Lægen lyder her, som om det ikke er noget særligt, men at der skal tjekkes op på det på rigshospitalet, allerede næste dag kl. 8 om morgenen.
De 2 kommende forældre stiger på toget til København, både bange og forkrækkede over, hvad der er galt med deres baby.

Sandra bliver igen scannet, og overlægen må konstatere, at deres lille pige er meget syg, og at der skal gribes ind med det samme, for at hun ikke skal dø inde i sin mors mave. Lærke har en sygdom, som har det medicinske navn chylothorax. Kort fortalt er det en tilstand, hvor lymfekar ikke indmunder korrekt i venesystemet. Der sker en akkumulation af lymfe i lungehulen. Ubehandlet hindrer det lungernes udvikling, og stadigt mere væske ophober sig andre steder i kroppen og tilsidst kan hjertet stoppe. Der udvikles lungehypoplasi, en alvorlig tilstand med op til 50% dødelighed.

De var meget rystede, men sagde selvfølgelig ja til, at sætte alt ind for at redde hende. De blev en del af noget ret nyt, nemlig fosterkirurgi. Dette foregik ved at der blev ført en kanyle ind til barnets lungehule gennem morens mave, efter de via 
hendes  blod gav barnet smertestillende medicin, for at ligge stille under indgrebet. Der blev sprøjtet et stof ind i barnet, som fremkalder en inflammatorisk reaktion, som gør, at lungen og lungehulen "klistrer" sammen - og derved stoppes lymfeflowet. (Først var planen, at der skulle opereres en ventil ind i Lærkes brystkasse som skulle lede væsken ud i fostervandet, men lægerne fandt ikke mor og barn egnede til den operation fordi Lærke var så syg, og det var meget akut).
Der blev taget mange forskellige kromosom-tests på Lærke, fordi de ville finde en dybere årsag til hendes sygdom. Også fordi de konstaterede nogle andre fysiske tegn på at noget kunne være galt....men de fandt intet u-normalt.

- Indgrebet virkede, og endnu en gang var de glade og lettede.....men glæden var kort. Ved næste scanning var væsken vendt tilbage og samme behandling skulle gives igen. Indgrebet havde ingen virkning denne gang. De tog hjem fra rigshospitalet en fredag eftermiddag, og blev bedt om at komme igen mandag morgen. De fik at vide, at deres barn nok ikke ville overleve, og hvis hun gjorde, vidste lægerne ikke hvilken tilstand hun ville være i. De blev bedt om at forberede sig på det værste, nemlig at hun mandag morgen ville være død. Hun havde allerede væskeansamlinger både i lungehulen, maven og huden.

Mandag morgen var de tilbage for at få konstateret om deres lille pige var død eller levende.
HUN LEVEDE.....på mirakuløs vis var væsken forsvundet hen over weekenden...og lille Lærke havde valgt at leve.
Lægerne var overraskede over at hun var i live, da de havde ventet et dødt foster. De havde ikke tidligere set, at et så alvorligt sygt foster havde overlevet....Sandra, Dan og alle vi andre var lykkelige....og denne gang holdt lykken ved. Væsken vendte ikke tilbage og Lærke blev født til tiden på Kolding sygehus den 11. februar 2008, kl. 21:44.   

De 2 unge mennesker er nu stolte forældre til Jorden skønneste lille pige....en ægte fighter....
En Guds gave......intet mindre.

Her starter så 2. del af fortællingen om Lærke:

Da Lærke er omkring ½ år gammel, må Sandra og Dan konstatere, at hun ikke vokser som hun skal. Hun tager ikke meget på i vægt og bliver ikke meget højere. Hun er en glad og dygtig lille pige, men spise...det gider hun helst ikke. Lægerne sender dem til diverse diætister og andre specialister, men Lærke bliver ikke større. Sandras bekymring vokser, og da Lærke er omkring 1 år, får de en snak med den læge som kender Lærke fra fødslen. Hun fortæller dem, at hun nu vil antyde over for dem, den mistanke hun har til, at Lærke har en kromosom-mutation. Da hun blev født, syntes hun, at Lærke havde de træk i ansigtet, som er kendetegnende for det syndrom der hedder "Noonan syndrom". Hun siger, at hun næsten er helt sikker på Lærke har det. De karakteristiske ansigtstræk er høj pande, store øjne, lavtsiddende ører og stor nakkefold. Ansigtstrækkene forsvinder i løbet af barndommen, og piger bliver højst 150 cm. og drenge højst 160 cm. Nogle af børnene har hjertefejl, hvilket Lærke ikke har og nogle af børnene er lidt langsomme til at tale, kravle og gå. Indtil nu, kan Lærke det hun skal kunne i sin alder. Nogle af børnene får indlæringsvanskeligheder og det ser det ikke ud til Lærke har.

Lægen ville tage en blodprøve på Lærke, til endnu en kromosomtest, som endelig skulle vise om Lærke har Noonan syndrom. Her i maj 2009, blev det  bekræftet, at Lærke har Noonan syndrom, som er en mutation på kromosom nr. 12.

Det gør ingen forskel på Lærke-skatten, hun er smuk og dejlig, kærlig og kvik. Det jeg ønsker for hende, er at mennesker vil se hendes smukke sjæl og personlighed først.....inden de ser hendes syndrom ....

Jeg husker tydeligt, da jeg så Lærke lige efter hun var født. Jeg blev helt overrasket over hendes kæmpe store øjne. De var mørke og dybe, næsten som en delfins øjne.
Det var tydeligt, at hun slet ikke var tilstede i bevidstheden, ovenpå den barske oplevelse i fostertilstanden. Så de næste flere uger vænnede hun sig langsomt til at være inkarneret ind på de betingelser hun selv havde været med til at planlægge i den højere bevidsthed af sig selv.
Hendes forældre sad skiftevis med hende mod deres bare bryst, flere dage i træk, for at de sammen kunne give Lærke en følelse af tryghed, men også for, at de selv skulle igennem en proces med, at nu lever hun altså....istedet for den angst for det modsatte de havde haft så tæt inde på livet. Det var smukt og stærkt at opleve dem gå gennem angsten for at miste deres lille datter.
De havde jo også haft angsten og usikkerheden om livets skrøbelighed inde på livet i lang tid, da Lærkes far var alvorligt syg.

Når jeg mærker Lærkes sjæl, mærker jeg et meget selvstændigt og kraftfuldt væsen.

Lærke har ikke inkarneret ind på denne frekvens så dybt før, og det medfører, at hun ikke har ret megen blueprint at bygge sit fysiske legeme på. Hun var meget afhængig af en fysisk mor, for nærmest at kopiere fra hendes DNA, til sig selv.
Hun er et meget viljestærkt menneske, og det får hun brug for, for at kunne tackle det hun har med sig, videre i livet. Hendes chakra-system er opbygget på en anden måde, end den de fleste stadig lærer om her på Jorden. Den dybere årsag til det er, at hun er født med flere end 2 DNA-strenge.

Tak...Lærke!